ainonym Tilbage til forsiden

Privatlivspolitik

Gældende fra 24. september 2026 · Version 1.1

Den tekst, du arbejder med i ainonym, forlader aldrig din egen computer. Maskeringen sker lokalt, og den ordbog programmet lærer, ligger på din PC. Vi modtager hverken dine dokumenter, din maskerede tekst, AI-svarene eller din ordbog — og vi kan derfor heller ikke udlevere dem til nogen.

Det, vi behandler, er oplysninger om kunden: hvem der har købt, hvordan vi kan sende en faktura, og hvilke computere licensen er i brug på. Det står beskrevet her.

Indhold

  1. Dataansvarlig
  2. Hvad vi behandler
  3. Hvad vi aldrig modtager
  4. Formål og retsgrundlag
  5. Hvem vi deler med
  6. Overførsel til tredjelande
  7. Hvor længe vi gemmer
  8. Sikkerhed
  9. Websitet
  10. Dine rettigheder
  11. Klage
  12. Ændringer

1. Dataansvarlig

NavnAppify
CVR-nummer40015981
AdresseUlkær 10, 2. th., 2610 Rødovre
E-mailkontakt@ainonym.dk

Vi er ikke forpligtet til at have en databeskyttelsesrådgiver (DPO). Spørgsmål om persondata besvares af indehaver Michael Ejlerskov på adressen ovenfor.

2. Hvad vi behandler

Kunde- og kontaktoplysninger

Virksomhedens navn, CVR-nummer, adresse, EAN-nummer, kontaktpersonens navn, e-mailadresse og telefonnummer, samt eventuelle noter om aftalen og uploadede kontrakter. Oplysningerne kommer fra kunden selv ved køb eller fra vores dialog. Ved oprettelse i vores administration kan vi hente virksomhedens stamdata fra det offentlige CVR-register via tjenesten cvrapi.dk.

Abonnement og betaling

Pakke, antal pladser, periode, pris, fakturastatus og betalingsform. Betaler kunden med kort, gennemføres betalingen af Stripe. Vi ser aldrig kortnummeret — vi modtager kun et kunde- og abonnementsnummer hos Stripe samt oplysning om, at betalingen er gennemført.

Licens- og enhedsoplysninger

Når programmet aktiverer eller fornyer licensen, sender det:

OplysningBemærkning
LicensnøglenGemmes hos os kun som et kryptografisk aftryk (hash) plus de sidste fire tegn
Maskin-idEt kryptografisk aftryk af computerens id — ikke noget, der kan læses tilbage
ComputernavnKun ved organisationsnøgle i en central udrulning — så I kan kende computerne fra hinanden i en oversigt, fx ØKONOMI-PC3
Styresystem og programversionTil fejlsøgning og support
Windows-domæneKun ved organisationsnøgle, hvis kunden har bedt om at begrænse brugen til eget domæne
Tidspunkt for seneste kontaktBruges til at frigive pladser fra computere, der ikke er i brug

Computernavnet kan indirekte pege på en medarbejder, hvis I navngiver PC'er efter personer. Derfor regner vi disse oplysninger som personoplysninger og behandler dem derefter.

E-mail og support

Korrespondance med os, herunder supportsager. Sender kunden et skærmbillede eller en fil med personoplysninger i en supportsag, behandler vi den som beskrevet i databehandleraftalen.

Ventelisten frem til lanceringen

Skriver du dig op til at få besked, når programmet udkommer, gemmer vi dit navn, din e-mailadresse og eventuelt dit firmanavn. Vi bruger dem udelukkende til at skrive til dig ved lanceringen og sende den rabatkode, der er stillet i udsigt. Hver mail indeholder et afmeldingslink, og trykker du på det, slettes oplysningerne med det samme.

Driftslogfiler

Vores server logger tidspunkt, kaldt adresse, svarkode og afsenderens IP-adresse. Det bruges til drift, fejlsøgning og til at afvise misbrug.

3. Hvad vi aldrig modtager

  • Den tekst eller de dokumenter, du markerer
  • Den maskerede tekst, der sendes til AI-tjenesten
  • Svaret fra AI-tjenesten
  • Den ordbog, programmet lærer af dine rettelser — den ligger i din egen brugerprofil
  • Din API-nøgle til AI-leverandøren — den gemmes i Windows' indbyggede nøgleopbevaring på din computer

Programmet sender udelukkende licensoplysningerne i punkt 2 til os. Den maskerede tekst sendes direkte fra din computer til den AI-leverandør, du selv har valgt — den går ikke gennem os.

4. Formål og retsgrundlag

FormålRetsgrundlag
Levere programmet, udstede licenser og yde support Opfyldelse af aftalen, art. 6, stk. 1, litra b
Fakturering, betaling og rykkere Opfyldelse af aftalen, art. 6, stk. 1, litra b
Bogføring og opbevaring af regnskabsbilag Retlig forpligtelse, art. 6, stk. 1, litra c (bogføringsloven)
Kontrollere at licensen bruges efter aftalen, og forhindre misbrug af prøveperioden Legitim interesse i at beskytte vores produkt, art. 6, stk. 1, litra f
Drift, fejlsøgning og sikkerhed, herunder logfiler Legitim interesse i en sikker og stabil tjeneste, art. 6, stk. 1, litra f
Servicebeskeder om prøveperiode, fornyelse og betaling Opfyldelse af aftalen, art. 6, stk. 1, litra b
Besked ved lanceringen til dem, der har skrevet sig op Samtykke, art. 6, stk. 1, litra a — som du selv giver ved at udfylde formularen, og kan trække tilbage med ét klik

Vi sender ikke markedsføringsmails uden forudgående samtykke, og vi sælger aldrig oplysninger videre.

5. Hvem vi deler med

Vi bruger et lille antal leverandører til at drive tjenesten. De behandler kun oplysningerne efter vores instruks, og der er indgået databehandleraftale med hver af dem.

LeverandørOpgavePlacering af data
RenderHosting af server og databaseFrankfurt, EU
StripeKortbetaling, fakturaer og kundeportalEU/USA
ResendAfsendelse af mails om licens og betalingEU (Irland)
Simply.comDomæne og postkasser på ainonym.dkDanmark
DineroBogføring og udstedelse af fakturaerDanmark
cvrapi.dkOpslag af virksomhedsstamdata i CVR-registretDanmark

Derudover kan oplysninger videregives, hvis loven kræver det, eller hvis det er nødvendigt for at fastlægge eller forsvare et retskrav, fx ved inddrivelse af en ubetalt faktura.

6. Overførsel til tredjelande

Vores data ligger fysisk i EU. Render og Stripe er amerikanske selskaber, og medarbejdere med supportadgang kan derfor i enkelte tilfælde tilgå oplysninger fra USA. Grundlaget er EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC) og for Stripes vedkommende tillige EU-US Data Privacy Framework.

Det, der kan komme i berøring med USA, er virksomheds- og kontaktoplysninger samt licensoplysninger — aldrig kundens dokumenter eller tekst, da de ikke forlader kundens egen computer.

7. Hvor længe vi gemmer

OplysningSlettes
Kunde- og kontaktoplysningerSenest 12 måneder efter at aftalen er ophørt
Licens- og enhedsoplysningerSenest 12 måneder efter at aftalen er ophørt
Regnskabsbilag, herunder fakturaer5 år efter udløbet af det regnskabsår, bilaget vedrører
SupportkorrespondanceSenest 2 år efter sagen er afsluttet
DriftslogfilerOp til 30 dage
Registrering af brugt prøveperiode (CVR-nummer og maskin-id som aftryk)3 år, så den samme virksomhed eller computer ikke starter forfra gang på gang
VentelisteVed afmelding, eller senest 6 måneder efter lanceringen

8. Sikkerhed

  • Al kommunikation sker krypteret over HTTPS.
  • Licensnøgler gemmes kun som kryptografisk aftryk — heller ikke vi kan læse dem. Mister du en nøgle, udsteder vi en ny.
  • Maskin-id sendes som aftryk, ikke som et serienummer der kan læses tilbage.
  • Adgang til administrationen kræver adgangskode og to-faktor-godkendelse, og alle ændringer skrives i en log.
  • Databasen kan ikke tilgås udefra, og der tages automatisk sikkerhedskopi.

Sker der et brud på persondatasikkerheden, anmelder vi det til Datatilsynet inden 72 timer og underretter berørte kunder, hvis bruddet indebærer en høj risiko.

9. Websitet ainonym.dk

Vi bruger hverken cookies, besøgsstatistik eller sporing på ainonym.dk. Der er ingen cookiebanner, fordi der ikke er noget at samtykke til.

Skrifttyper og alt andet indhold hentes fra vores eget domæne. Siden kontakter ikke Google, sociale medier eller andre tredjeparter, så din IP-adresse deles ikke med dem.

Vores webhotel logger almindelige serverkald med IP-adresse af hensyn til drift og sikkerhed.

10. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til:

  • Indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig
  • Berigtigelse af forkerte oplysninger
  • Sletning, når vi ikke længere har et grundlag for at gemme dem
  • Begrænsning af behandlingen i visse tilfælde
  • Dataportabilitet — at få udleveret dine oplysninger i et maskinlæsbart format
  • Indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af en legitim interesse

Skriv til kontakt@ainonym.dk, så svarer vi inden for en måned. Vi kan bede om dokumentation for, hvem du er, inden vi udleverer oplysninger.

11. Klage

Er du utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, må du gerne skrive til os først. Du kan også klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.

12. Ændringer

Vi opdaterer politikken, når tjenesten eller lovgivningen ændrer sig. Den gældende version ligger altid her med dato og versionsnummer øverst. Væsentlige ændringer varsles på e-mail til vores kunder.

© 2026 ainonym · Appify · CVR 40015981 Handelsbetingelser · Databehandleraftale · Forsiden